Med efterårets komme har vi igen projekter, der kalder på flere gode folk til vores Experience team hos Forte Advice.
Det være sig både indenfor klassisk UX, UI- og Brand design.
Aktuelt har vi presserende behov for ansættelse til de to førstnævnte discipliner, hvorfor vi også tager kandidater ind til dialog løbende og med mulighed for hurtig tiltrædelse.
Vi skriver ikke en kilometerlang kravspecifikation i punktform herunder – og vi behøver heller ikke at se en gammeldags ansøgning fra dig.
Udover dit CV, kigger vi primært på portfolio, så send noget, der er definerende for dit håndværk eller arbejde – noget, som du er stolt af at udkomme med.
Skriv, hvilken disciplin, der matcher din interesse, så vi forstår relevansen.
Lidt om os Forte Advice er et digitalt konsulenthus.
Vi udvikler løsninger for vores kunder med udgangspunkt i strategi, data, design og dyb teknologisk forståelse.
Vi er en del af Forte Digital gruppen, som på ganske få år har vækstet fra 0 til +350 medarbejdere og er blevet en af de stærkeste digitale aktører i markedet.
Vores kundeportefølje tæller nogle af de største, mest troværdige og samfundsrelevante virksomheder og organisationer i Danmark, Tyskland og Norge.
Du kan se et udsnit af vores tidligere cases her.
Opgaver løser vi i tværfaglige teams – og tæt sammen med vores kunder, for at nedbryde siloer i data og skabe integrerede løsninger. Vi har kontor i en gammel baggård på Gl.
Kongevej. Fra tagterrassen kan vi lige akkurat ane svanerne på søen, men udover det er udsigten ikke bemærkelsesværdig.
Det er kulturen til gengæld – og stemningen.
Alt det, vi emmer af, når du træder ind ad døren. Lad os tale om det, der er vigtigt, når vi ses.
Så kan du også høre om vores slot i Frankrig og vores holdninger til bæredygtighed. Vi tager ansvar I løbet af de seneste år er vi gået forrest i etableringen af 5 etiske dogmer i IT-Branchen, der understøtter ansvarlig og bæredygtig digital udvikling.
Det kan du læse mere om her. Vi har taget dogmerne til os og de virker.
De inspirerer og forpligter os til at overveje energiforbrug i cloud-arkitektur, etiske dilemmaer i brugergrænseflader og styring i AI-løsninger - fra idé til implementering. Du tager plads i vores gode sammenhold Det er selvfølgelig vigtigt for os, at du er en behagelig og venlig kollega, som også ønsker det gode fællesskab og det rene, ligeværdige samarbejde.
Vi er aktuelt 42 kollegaer på kontoret i København og heraf 15 i Experience teamet, hvor du vil indgå i direkte reference til Sabina eller Birk Du er med til at definere og forankre en kultur, hvor vi passer godt på hinanden og værner om den høje faglighed.
Vi laver engagerende, digitale oplevelser for brands, vi altid kan stå inde for De projekter, som vi arbejder med, er ofte komplekse og langvarige og vores fokus er naturligt rettet mod at omdanne forretningskrav og brugerbehov til engagerende, intuitive og effektive designs. Vi har et klart værdisæt omkring de kundetyper, projekter og agendaer, vi arbejder med – og vi ønsker, at bidrage til en bedre verden omkring os.
Vi er typisk involvereret i projekterne fra start til slut, altså fra det indledende arbejde med afklaring- og strategiworkshops, informationsarkitektur og wireframing til udfoldelse af det endelige UI. Kalder jobbet på dig? Så vil vi elske at høre fra dig. Send gerne dit CV/en opdateret Linked In profil og dit portfolio, så vender vi tilbage snart.
Du er selvfølgelig også velkommen til at række ud direkte til: Cecilie Tøfting Head of Talent Acquisition Telefon: 28270244
Reklame
Experience Design (ux/ui), Copenhagen
Free
Experience Design (ux/ui), Copenhagen
Denmark, Denmark, Copenhagen,
Udgivet September 4, 2024
Beskrivelse
Joboplysninger
⇐ Tidligere arbejde |
Næste job ⇒ |