Calibration Specialist Brænder du for præcision og kvalitet i måleteknik? Ønsker du et alsidigt job indenfor kalibreringsarbejde, hvor du arbejder med et bredt udvalg af instrumenter og metoder? Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vidensdeling og faglig udvikling er i fokus?Et job med fokus på avanceret måleteknik Som vores nye Calibration Specialist vil du få en central rolle i at afvikle og vedligeholde kalibreringen af vores måleinstrumenter og -udstyr.
Du vil arbejde indenfor forskellige discipliner, bl.a.
elektrisk-, temperatur- og fysiske kalibrering.
Du vil spille en central rolle i at sikre, at vores udstyr er korrekt kalibreret.
Du vil medvirke til at måleevnen i akkrediterede og certificerede områder løbende vedligeholdes, valideres og dokumenteres.
Mere specifikt vil du: Deltage i planlægning og koordinering af kalibreringsopgaver internt og eksternt Udføre kalibrering af måleinstrumenter inkl.
håndtering af data og evaluering af resultater Monitorering og løbende vurdering af måleinstrumenters stabilitet og egnethed ud fra kalibreringsresultaterne Bidrage til løbende forbedringer af vores kalibreringsprocedurer for at tilsikre en effektiv arbejdsgang med fokus på et højt kvalitetsniveau Baseret på eventuelt tidligere erfaring og kompetencer indenfor kalibreringsområdet kan du også komme til at bidrage med udarbejdelse af kalibreringsprocedurer og usikkerhedsbudgetter på udvalgte udstyr, samt supportere Kamstrup’s øvrige afdelinger og datterselskaber med rådgivning vedrørende måletekniske problemstillinger.
Mød dit fremtidige team Med direkte reference til vores Head of Metrology and Accreditation vil du blive en del af et mindre team på 3, der fokuserer på kalibrering af vores udstyr og instrumenter.
Vores team er en del af Quality & Sustainability-afdelingen, som består af 30 medarbejdere med forskellige baggrunde, og ansvar for Kamstrups kvalitetssystemer, akkrediteringer og bemyndigelser mv.
Afdelingen kendetegnes ved en uformel omgangstone, hvor vidensdeling og sparring er essentiel for at nå vores fælles mål.
I din rolle vil du opleve en dynamisk hverdag med stort fokus på teknisk opgaveløsning og planlægning i tæt samspil med dine kollegaer og virksomhedens øvrige afdelinger.
Vidste du? At vi i metrologi er en af de mest diverse grupper i Kamstrup med hensyn til uddannelsesbaggrund, nationalitet, alder og kompetencer.
Mindre om os, mere om dig Vi søger en Calibration Specialist, der er klar til at tage vores kalibreringsarbejde og måleteknik til nye højder.
Dette opnår du gennem din stærke viden inden for måleteknik samt din forkærlighed for at arbejde i et hands-on miljø, hvor du udfører kalibreringsopgaver af høj kvalitet.
For at lykkes i rollen, forestiller vi os at du: Har en relevant uddannelsesbaggrund (elektronikmekaniker, elektroniktekniker el.
Lign.) kombineret med 2 års erfaringen med kalibreringsarbejde Er hurtig til at lære nye systemer og har stor erfaring med Excel.
Ligeledes er kendskab til ISO17025, ISO9001 eller Met Team/Met Cal en fordel Er en god formidler, der kan kommunikere tekniske beskrivelser klart og tydeligt Arbejder systematisk og procesorienteret, overholder deadlines og sikrer effektivt samarbejde Er nysgerrig på dit fagområde og har lyst til at videreudvikle dig sammen med dine kollegaer Da vi er en international virksomhed, er det et krav, at du behersker flydende dansk og engelsk i både skrift og tale.
Vi ønsker at støtte en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, så selvom du måske ikke opfylder alle de kvalifikationer, der er nævnt ovenfor, kan du stadig være en god kandidat til stillingen.
Hvis du finder rollen interessant, så tøv ikke med at ansøge.
Vi er mere end en almindelig arbejdsplads Vi værdsætter det gode kollegaskab, som vi alle bidrager til – den eneste grænse er dit eget engagement.
Da vi er en stor organisation, vil du uden tvivl finde én eller flere kolleger, der deler dine interesser.
Det kunne være hos vores brætspils-klub, cykelhold, ved vores årlige sommerfestival eller på padelbanen.
For eksempel er vores Head of System Engineering & IT DK også vores frivillige padeltræner, mens vores Software Test Engineer holder ugentlige spinningtimer.
Udover de bedste kolleger, du kan forestille dig, tilbyder vi også: Work-life balance gennem fleksible arbejdstider Medarbejderfordele, herunder en sund kantine, fitnessfaciliteter, in-house tandklinik, frisør og en gratis sundhedsklinik En aktiv medarbejderforening, der fremmer et samarbejdende og støttende arbejdsmiljø En fordelagtig sundheds- og forsikringspakke Vil du være en del af Kamstrup?Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link.
Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar indenfor seks uger.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling nær Aarhus.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Metrology and Accreditation, , på tlf.: 89 93 10 00.
________________________________________________________________________________________________________________________ Om Kamstrup Kamstrup udvikler, producerer og sælger intelligente energi- og vandmålere, relaterede aflæsningssystemer, dataanalyseværktøjer og services til forsyningsselskaber og andre brugere i hele verden.
Gennem vores førende position, vores ekspertise og passion for partnerskaber, er vi altid med fremme, når det gælder en lysere fremtid for energien; en som understøtter den enkelte kunde og skaber vedvarende værdi for det samfund, vi er en del af.
Vi tager ansvar for, hvordan vi agerer, og vi arbejder på at reducere spild med det formål at sikre rent vand og ren energi til det størst mulige antal mennesker.
Kamstrup har over 1.700 medarbejdere i mere end 20 lande med hovedkvarter i Danmark.
Kamstrup har en sund økonomi, vækstrater og et stærkt fokus på udvikling af teknologi og medarbejdere.
Du kan læse mere om Kamstrup på vores.
Der kan desuden finde vores samt vores.
Du kan også følge os på og for at holde dig opdateret med de seneste nyheder og ledige stillinger.
Application deadline As soon as possible What's next? The Hiring Manager screens applications on an ongoing basic, but you can expect to hear from us within 6 weeks.
Reklame
Calibration Specialist, Stilling
Free
Calibration Specialist, Stilling
Denmark, Denmark, Stilling,
Udgivet February 1, 2025
Beskrivelse
Joboplysninger
⇐ Tidligere arbejde |
Næste job ⇒ |